Tabt i behandlersystemet

Inden jeg startede et genoptræningsforløb hos Michael, var status: En korsbåndsoperation 5 år tidligere efter håndboldskade- som udgangspunkt vellykket, idet stabiliteten var god. Men efter det første års genoptræningsforløb stod jeg tilbage med mange gener fra knæet: Smerter, hævelse, styringsbesvær og en næsten konstant træthedsfornemmelse i knæet samt lænde- og rygsmerter. Mit ben manglede mange grader i at kunne bøje helt og alt jeg foretog mig var begrænset af knæet – ligesom det raske knæ ofte var overbelastet. Jeg overvejede, om det var muligt at fortsætte mit job som sygeplejerske. Håndboldsspillet var det slut med, og min anden store interesse – skiløb - begrænset til et minimum, og jeg opgav at fortsætte min skiinstruktøruddannelse. Jeg fik fra flere steder at vide, at det var konsekvenserne af operationen. Eneste mulighed var selv at træne de kendte øvelser fra det første års obligatoriske genoptræningsforløb. Derfor oplevede jeg at være lidt ”tabt” i behandlersystemet og følte jeg havde ”mislykket” min genoptræning. Det betød i perioder fuldstændig mistet motivation. Det var en ond cirkel, som jeg ikke havde redskaber til at bryde selv.

Det var derfor et sidste forsøg på at få hjælp, at jeg opsøgte Michael og hans klinik, og det har givet et resultat, som jeg ikke havde drømt om var muligt. I vinters arbejdede jeg som skiinstruktør i 4 måneder, underviste og løb på ski hver eneste dag, sprængte grænser fysiske såvel som psykiske og forbedrede mit eget skiløb meget. Og det efter kun 6 måneders forløb hos Michael. Jeg fortsætter træningen nu og mærker fortsat fremgang. Bare det at løbe en tur er en stor befrielse. Jeg kan arbejde uden at gå hjem og lægge benet op med is på. Min angst for et nyt knæsvigt og smerter er blevet betydelig mindre. Og frem for alt føler jeg en kontakt med min krop og knæ igen, som var fuldstændig væk, da jeg gik rundt og følte mig halvskadet.

Hvad gjorde forskellen?
Først og fremmest betød det meget, at der var god tid til at tale mit forløb igennem ved den første konsultation, at Michael lyttede til mig og ud fra det dannede et helhedsindtryk af hvem jeg var, hvordan mit knæ fungerede, og hvilke mål jeg havde. Det var en enorm lettelse, at Michael var overbevist om, at jeg kunne få et knæ og krop, der fungerede langt bedre. Og troede også på at mit bøj kunne blive bedre, noget jeg selv havde opgivet alt håb om! Det vækkede min – ellers tabte- motivation. Da Michael lagde et træningsprogram med nogle kendte øvelser, men også mange helt nye øvelser og med fokus på ikke blot at træne knæene alene, men også ryg og lænd, viste resultaterne sig hurtigt. Smerter og gener blev færre, styringen bedre og min motivation steg for hver fremgang. Og mit bøj blev bedre og bedre, hvilket var en helt fantastisk fornemmelse! Det hjalp meget, at jeg med 4-6 ugers mellemrum kom og fik justeret programmet, fik faglige forklaringer på, hvad der skete med knæ og krop og blev rettet i de forskellige øvelser. Men måske allervigtigst var den dialog, vi hele tiden havde om genoptræningen. Michael lyttede til mine oplevelser og reaktioner og brugte også dem til at justere programmet med, ligesom jeg blev opmuntret, holdt tilbage eller presset lidt yderligere, alt efter hvad behovet var. Jeg tror det gjorde, at jeg følte mig delagtiggjort på en ny måde, og oplevede derigennem at blive bedre til at fokusere i min træning, hvilket igen styrkede motivationen. Med den coaching jeg fik hos Michael, brød jeg  ”min onde cirkel” og det har alt i alt betydet, at jeg har fået en af de vigtigste værdier tilbage i mit liv, nemlig fysisk aktivitet – både i skiløbet, træning og i min hverdag - og den glæde og de oplevelser der ligger deri. Derudover er jeg blevet mere bevidst om at fortsætte træningen og sætte nye mål for at bevare den funktionalitet som jeg ønsker i fremtiden. Ud fra ovenstående er det nok ikke svært at forstå, at jeg giver Michael mine allerbedste anbefalinger.

Pernille Jacobsen
Skiinstruktør og
sygeplejerske
(Forår 2004)