Kom til bunds i dine lænderygproblemer
Mange tror fejlagtigt at de må leve med smerterne i lænden. Jeg har rehabiliteret hundredevis af klienter med lænderygbesvær med en næsten 100% successrate. I artiklen fortæller dig hemmeligheden bag og beskriver dybdegående hvad der skal til for at du kommer af med dine lænderygproblemer for altid.

Lænderygbesvær er en folkesygdom. Det er blevet det, der hedder en livsstilssygdom og artiklen her vil beskrive hvad livsstils-årsagerne til lænderygbesvær er og hvad der skal til for at få en varig bedring af symptomerne og komme helt af med dem. Det er forholdsvist nemt at få de fleste med lænderygbesvær til at få færre symptomer eller komme helt af med dem på kort sigt. Problemet er bare at det kommer igen.
Langt de fleste kan, i modsætning til hvad mange tror, faktisk komme helt af med deres lænderygbesvær for good, hvis de kender hemmelighederne og investerer det, der skal til og har en kompetent vejleder til rådighed. Denne artikel vil beskrive hvad der gør at jeg i over 10 år nu har haft en næste 100% succesrate med mine lænderygklienter.

Statistik
Det koster årligt det danske samfund ca. 10 mia kroner at folk får ondt i lænden. Det har altså meget store samfundsøkonomiske omkostninger og selvfølgelig meget store individuelle omkostninger, som mange rygpatienter kan tale med om. Det er en voksende lidelse. Ca. 1/3 af befolkningen har haft ondt i lænden inden for det sidste år. 80% af befolkningen rammes af lænderygbesvær på et eller andet tidsunkt i løbet af livet og ca. 80% af dem kommer til at døje med det resten af livet. Nogle med konstante smerter og andre med svingende symptomer, så der er gode og mindre gode perioder. Senere skal vi se på hvorfor det er sådan.

Symptomer
Symptomerne på lænderygbesvær kan være smerter eller låsninger (hold i ryggen) lokalt i lænden, nedsat bevægelighed (stivhed) i lænden, træthed i lænden m.v. Symptomerne kan dog også sidde andre steder, da nerverne fra lænden kommunikerer med benene og tarmsystemet. Derfor kan man også opleve symptomer i form af smerter eller parastesier (følelsesforstyrrelser) i benene. Fx smerte i fødderne, knæet, lårene og lysken. Ikke så sjældent oplever jeg patienter, som er fejldiagnostiseret af deres læge og fået af vide at de har en lokal skade i fx foden, som i virkeligheden stammer fra en nerve, der ligger i klemme i lænden. Der kan også være styrringsbesvær i benet, som fx nedsat kraft og en følelse af at benet kan svigte under en. Du vil også kunne opleve symptomer fra tyktarm og tyndtarm i form af luft i maven, smerter i maven, hård mave eller diarre f.x. Alt sammen kan stamme fra nerver, der ligger i klemme i lænden. 

Diagnostisering af lænderygbesvær?
Diagnostiseringen består af en samtale hvor man afklarer historikken omkring dine problemer, klinisk testning og af og til billeddiagnostik hvor MR-scanningen giver det bedste overblik. I nogle tilfælde tages derudover blodprøver og knoglescenografier hvis der er mistanke om knogleskørhed eller gigtlidelser.
Får du ondt i lænden og går til lægen vil du med meget stor sansynlighed få stillet diagnosen ”uspecifik lænderygbesvær”. Det får ca. 70%. Det er en meget uspecifik diagnose, som hænger sammen med 2 faktorer. Dels er din almen praktiserende læge normalt ikke specialist i at diagnostisere rygproblemer og dels er det noget man skal være uddannet grundigt i og have stor erfaring med for at blive god til det. Diagnosen uspecifik lænderygbesvær er det jeg kalder en kuffertdiagnose. Man kan nemlig komme uendelig meget i den. Diagnosen er ikke en diagnose i sig selv, men kan dække over mange forskellige sygdomme og problematikker, som fx diskusprolabs, discusprotrussion, facetledssyndrom, mb. Becterew, degeneration/arthrose (slid), knogleskørhed, scoliose, mb. Scheuermann, ischias, spinalstenose, knoglebrud m.v.

Går du til lægen med lænderygbesvær vil du oftest blive sendt hjem med smertestillende medicin og få af vide at du skal holde ryggen i ro og at det så nok skal blive godt. Det gør det også. Efter ca. 3 uger vil 50% være symptomfri og efter ca. 3 mdr. vil 90% være symptomfri. Problemet med den tilgang, som bl.a. er en sundhedspolitisk beslutning, er at problemerne kommer igen for ca. 80%’s vedkommende som tidligere nævnt. Rygsmerterne kommer igen og de gode perioder bliver statistisk set kortere og smerterne højere hvis man ser på det gennem flere år. Når smerterne kommer igen vælger mange at gå til læge igen og efterhånden får man henvisning til fysioterapeut og mange vælger også at  gå til fx kiropraktor. Så får man måske 10 behandlinger her og så bliver det også meget ofet godt. I hvert tilfælde i starten. Men udfordringen er jo at det kommer igen. Årsagen til lænderygbesværet er nemlig ikke fjernet. Ved at gå til fysioterapeut, kiropraktor, akupunktør, zoneterapeut eller mange andre typer af behandlere, så ændres årsagerne til rygproblemerne ikke. Lænderygbesvær er en livsstilssygdom og livsstilen ændres ikke ved behandlinger eller ved at lave rygøvelser i en periode på fx 3 måneder. Så lad os nu se på hvad årsagerne er til rygbroblemer.

Årsager -
De 6 stressfaktorer der skaber rygproblemer
Lænderygbesvær er en livsstilssgdom. Det betyder at der er mange faktorer i den samlede livsstil, der er i spil når vi taler lænderygbesvær. Overordnet er de 6 stressfaktorer, der skaber lænderygbesvær:

1.   Termiske
2.   Psykiske /emotionelle
3.   Ernæringsmæssige
4.   Fysiske (stort set kun her den konventionelle behandling sætter ind)
5.   Kemiske
6.   Elektromagnetiske

Den konventionelle behandling
Den konventionelle behandling af lænderygbesvær omfatter medcinsk behandling i form af NSAID (Nonsteroid medicinn), fx. forskellige former for gigtmedicin. Der kan også gives binyrebarkhormon. Behandlingen kan også omfatte fysioterapi, kiropraktik og i yderste fald kirurgi. Den konventionelle behandling fokuserer næsten udelukkende på den fyskske faktor som årsag til rygproblemet og da dette ofte kun er en brøkdel af den samlede årsag er der naturligvis stort tilbagefald.

Ad. 1 Termisk stress
Det handler om temperatur (kulde og varme). Har du fx et arbejde hvor du sidder og bliver ramt af en aircondition eller sidder i træk, så vil du lettere blive kold på ryggen med en forhøjet risiko for rygbesvær. Temperatur har en stor effekt på dit imunsystem i øvrigt. Forestil dig fx at du sidder på en bænk i frostvejr i en time kun iført en t-shirt. Så vil din rissiko for at udvikle forkølelse eller influenza i løbet af nogle dage være klart forhøjet.

Ad. 2. Psykisk/emotionel stress
Psyken påvirker overordnet to faktorer i kroppen. Dels påvirker psyken kropsholdningen, så hvis man fx er deprimeret, så vil man falde mere sammen i holdningen og dermed have en større mekanisk belastning på leddene i lænden og ryggen. Dels vil stress, via stresshormonet cortisol, virke vævsnedbryddende og hæmme kroppens evne til at regenerere (hele). Dvs. hvis har du en sygdom eller ubalance og samtidig er under psykisk/emotionel stress, så heler du dårligere. Denne stress kan være alt fra det at have for mange bolde i luften, være under for stort arbejdspres. Det kan være et forhold til et andet menneske, der er uafklaret. En du ved du bør tale med om noget, der påvirker dig negativt, men du bliver ved at udskyde det og feje det ind under gulvtæppet. Det kan være økonomiske spekulationer eller fx gamle traumer, der er ubearbejdede. Nogle kan være ubevidste og andre bevidste.

Ad. 3 Ernærringsmæssig stress
Dette hænger sammen med om du får de næringsstoffer, som din krop har brug for, for at fungere optimalt. Din krop har brug for et bredt udvalg af vitaminer og mineraler i de rette mængder og kvaliteter. Ligeledes skal den have makronærringsstoffer i form af div. fedtsyrer, proteiner og kulhydrater. Udfordringen er at din krop er skabt til overlevelse. Derfor kan den overleve på næsten alt uden måske at lægge mærke til at det er dårligt for dig. Du kan fx byde din krop alkohol uden andet i 30 år og stadig overleve. Der er eksempler på mennesker, der sidder på en bænk i 30 år og stort set kun lever af øl. Det kan man overleve på. Man laver dog ikke så gode resultater på ren øl i 30 år, som man ville gøre på en vel-varieret kost. Jeg har behandlet, rehabiliteret og præstationstrænet nogle af landets bedste atleter, og for at de kan præstere på toppen og få skader til at hele så hurtigt som muligt, kræver det en nøje planlagt diæt. Under ernæringsmæssig stress hører også vandindtag ind. Du har fx brug for ca. din kropsvægt i kg x 0,033 antal liter vand daglig. Denne formel er gældende ved et normalt kontorjob hvor du ikke sveder så meget. Er du fysisk aktiv kan du skulle bruge meget mere for at fungere normalt. Du kan igen overleve med meget mindre, men din krop vil ikke fungere optimalt. Ca 10% af mine klienter behøver ikke gøre andet end at drikke nok vand. Det er spild af min tid og deres penge hvis årsagen til deres rygproblemer skyldes kronisk dehydrering. Så jeg gider ikke at se dem før jeg er sikker på at de drikker nok. Fysiologien bag dette er indviklet, men jeg kan fremhæve to punkter. Dels består discus, som ligger mellem dine knogler i ryggen af ca. 98% vand. Den kan kun få vand fra det du drikker. Dvs. hvis du har brug for 2½ liter og kun drikker 1 liter vil dine depoter bliver drænet. Et af depoterne, der drænes fra er discus. Når discus drænes bliver den fladere og afstanden mellem dine ryghvirvler derfor mindre. Dette betyder at du lettere vil få afklemning af nerver i det rum hvor nerverne løber ud gennem inde fra rygmarven. Ledbåndene i rygge vil også blive lidt mere slappe, fordi der ikke er den nødvendige afstand til at holde dem udspilede. Dette giver dig en instabil lænd. Dels vil kronisk dehydrering påvirke især tyktarmen til at danne forstoppelse. Denne kan referere smerter til ryggen og påvirke både ryg- og mavemuskler til ikke at fungere optimalt. Det er de samme neurologiske segmenter i ryggen, der sender nerver til ryggens og mavens muskler, som de, der skal ind til tarmsystemet. For kroppen er tarmsystemet vigtigere end det muskuloskeletale system (muskler, skelet, sener, led og ledbånd). Har du derfor ubalancer i tarmsystemet pga. dårlig kost eller kost, du er intollerent for, så vil det meste af nervesignalerne fra centralnervesystemet i ryggen gå til tarmene for at genoprette balancen her. Der er således ikke så meget til overs til lændens stabiliserende muskulatur og det bliver meget svært at træne disse muskler og kræver enorm megen koncentration og viljekraft. Jeg har meget ofte oplevet, at jeg ikke kan lave holdbare resultater med klienter, der har smerter i lænden før jeg retter op for deres tarmubalancer. Læs evt. artiklen fødevareintollerens for at lære mere om dette.

Ad. 4 Fysisk stress
Det er denne faktor de fleste i sundhedssystemet er fokuseret på i dag. Denne handler om fejlstillinger i ryggen i form af skævheder, dårlig holdning, uens benlængde, der kan give skæv ryg, bækkendysfunktioner, stram og eller svag muskulatur, slid mv. Det er her vi manipulerer, mobiliserer, masserer, laver smidighedstræning, stabilitetstræning, balancetræning, styrketræning osv. Under fysisk stress hører også søvnunderskud eller overtræning, som nogle atleter oplever til tider. Jeg vil i en senere artikel beskrive hvad videnskaben siger om hvor vigtig søvnen er for kroppens evne til at hele, præstere og nyindlære, samt modvirke sygdomme. Jeg vil blot for nuværende sige at en god tommelfinger-regel er at du skal sørge for at komme iseng senest 22.30 og få mindst 8 timers uforstyrret kvalitetssøvn. Du skal føle dig frisk og veludhvilet når du skal op om morgenen. Skal du kæmpe for at komme op og bruge mental kraft på det, er der noget i vejen og du bør søge hjælp, for i dette tilfælde vil din krop have svært ved også at komme af med lænderygbesvær.

Ad. 5 Kemisk stress
Kemisk stress er alle de kemikalier, din krop skal afgifte dagligt. Langt det meste skal nedbryddes i leveren, som er din krops afgiftningscentral. Du får årligt omkring 75 kg kemikalier gennem kosten (det er hvad gennemsnitsdanskeren indtager). Så når du ser at der står E345 på spege pølsen og E276 på leverpostegen osv, så bliver det altså til en meget stor mængde kemikalier du indtager hvert år, som skal nedbrydes i din lever. Leveren har en rigtig stor kapacitet, men lider i disse dage stor last. Dertil kommer de kemikalier, der kommer ind fra parfumer, deodorenter, make-up og fx rengørringsmidler. Mange af de forbrugsartikler, som flere og flere bliver allergiske overfor. Læs evt artiklen allergi for at lære mere om dette.

Ad. 6 Elektromagnetisk stress
Endelig har vi elektromagnetisk stress. Dette er fx stress fra solens skadelige stråler. Lige så livgivende og fantastisk solen er, lige så farlig kan dens stråler være hvis du bliver overeksponeret for den. Alt med måde. Alt hvad der er sundt kan overdrives. Du kan fx også få for mange gullerødder. Får du for lidt sol, vil du begynde at mangle D-vitamin og får du for meget øges rissikoen for hudkræft. Elektromagnetisk stress er også den stråling din krop udsættes for i form af radiobølger, stråling fra mobiltelefoner og fx brugen af microbølgeovn.

Din krops reaktion på de 6 stressfaktorer
Din krops respons på stress vil altid være den samme. Uanset om du bliver udsat for termisk stress, har mangler i kosten, drikker for lidt, sover for lidt, har økonomiske spekulationer eller fx har for meget kemisk overload, så vil din krops svar på stressen være at skruge op for stresshromonerne. Disse er fortrinsvis cortisol, men kan også i mere ekstreme tilfælde være adrenalin og noradrenalin. Dette kan kortvarrigt være rigtig godt, da det sætter din krop istand til at overleve og cope med den belastning, den er udsat for. På sigt har det dog den omkostning at når stresshormonerne er rigt repræsenterede i boldbanen, så vil der samtidig ske en hæmning af alt hvad der hedder vækst- og reperationshormoner, immunsystem og fx dit søvnhormon. Stressen tærer altså på systemet. Dette gør at hvis du har for meget stress i din krop, så kan det være meget svært at få den til at hele for nogle af de smerter og skavanker, som du pådrager dig over årene, også selvom den fysiske årsag er blevet fjernet. Det er den samlede mængde stress der betyder noget. Det betyder at hvis du har et krævende arbejde og megen mental/emotiones stress, så er det endnu vigtigere at du får spist den nærring du har brug for og får optimal søvn m.v og omvendt. Hvis du er positiv og stærk mentalt og ikke er belastet her, så kan du tåle en mere uregelmæssig livsstil med dårligere kost, mere kemi og søvnunderskud meget bedre og stadig ikke få skader, ubalancer og skavanker, som ikke vil hele. Det er bl.a. sammen med din genetiske disposition det, der gør at nogle kan ryge og drikke og leve usundt og stadig blive 100 år mens andre måske dør af lungekræft i en meget ung alder. Det virker uretfærdigt, men er et sammenspil af mange faktorer, som du kan se. En ting er sikkert. Du kan aldrig løbe fra din livsstil. Det kan godt være at du ikke mærker den her og nu, men den indhenter efter 20, 30 og 40 år.